Ikke-kategoriseret

Hvad skal jeg have med på mit CV

Jobsøgning er efterhånden blevet en hel kunstart og disciplin i sig selv, og derfor er det med at holde tungen lige i munden, når du skal inde ud af, hvordan du udformer dit CV på bedst mulig vis.

Jeg er ikke ekspert i at søge jobs eller at skrive ansøgninger og CV, så derfor skal du ikke tage dette indlæg som en garanti for, at du får resultater. Det er derimod blot et lille opkog af nogle af de overvejelser, jeg selv har erfaret mig at det er godt at gøre sig, når man skal ud at søge job.

I denne lille tekst giver jeg et par bud på overvejelser, det er godt at gøre dig, når du skal lave dit CV. Jeg ahr valgt CV\’et fordi det eftersigende er det vigtigste dokument i din jobsøgning. Det er i hver fald det dokument, mange arbejdsgivere kigger først på, så hvis du gerne vil have at han eller hun når videre til din ansøgning også, er det en god idé at lave et ordentligt CV.

Her er mit bud på noge tanker, du kan gøre dig:

Skal jeg vælge et kronologisk CV eller et kompetence-CV

Der findes groft sagt to former for CV\’et. Der er det traditionelle og velkendte kronologiske CV, som de fleste af os nok kender. Og så er der kompetence-CV\’et, som måske er knap så brugt.

Det kronologiske CV er inddelt i relevante overskrifter – Erhvervserfaring, Uddannelse og Frivilligt arbejde for eksempel. Og så har du indsat dine erfaring i kronologisk rækkefølge under hver overskrift. Du starter typisk med de nyeste erfaringer.

Et kompetence-CV er derimod en måde at opstille dit CV i kompetencer fremfor i stillinger. Det er, så vidt jeg kan forstå, især en smart måde at opstille sit CV på hvis man ikke har den helt store relevante erfaring med i bagagen til det specifikke job. Det kunne være hvis man er nyuddannet eller skal foretage et brancheskifte, vil jeg mene.

Hvordan underbygger jeg mine påstande

En anden vigtig oervejelse at gøre sig er, om du vil gøre en indsats for at underbygge dine påstande. Det kan du nemlig gøre ved at indsætte referencer på tidligere arbejdsgivere i dit CV. På den måde er det andre, der dokumenterer og fortælle om dine stærke sider, og det kan være et plus, hvis et ansættelsesudvalg skal vælge mellem dig og en anden kandidat.

Hvis man ikke har erhvervserfaring, kan man ogs bruge udtalelser fra frivilligt arbejde eller fra en vejleder på studiet. Du kan læse mere om reference på CV her.