Ikke-kategoriseret

Sådan undgår du tvangsopløsning af din virksomhed

Sådan afholder du dit firma fra tvangsopløsning

Tvangsopløsning af et firma er, som ordet indikerer, en tvungen opløsning af det pågældende selskab. De selskabstyper som kan blive underlagt dette, er kapitalvirksomheder som: iværksætterselskaber (IVS), anpartsselskaber (Aps) og aktieselskaber (A/S). Dette sker på baggrund af misligholdelse eller overtrædelse af lovgivning og vedtægter. Disse inkluderer lovgivning, omkring både opstart og drift af virksomheden. Bliver disse ikke overholdt, vil Erhvervsstyrelsen og Skifteretten i samråd, være berettiget til at  begære en tvangsopløsning af firmaet.

Disse overtrædelser er som følger: 

  • Selskabet ledes ikke efter loven eller selskabets egne vedtægter
  • Selskabet er revisionspligtigt, men har ikke anmeldt en revisor
  • Selskabet har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen inden for den givne tidsfrist
  • Selskabet har tabt en del af selskabskapitalen
  • Selskabet har ikke reageret på tabt udestående kapital
  • Selskabet har ikke registreret legale og reelle ejere

Bliver dette reglement ikke overholdt fra firmaets side, vil en tvangsopløsning kunne komme på tale. Det vil ikke være standard procedure fra Erhvervsstyrelsens side at opløse firmaet omgående, men de vil derimod give ejeren/ejerne en tidsfrist til at udbedre deres fejl og mangler. Dvs. at man som virksomhedsejer får en ekstra mulighed for at sikre sit firma, ved at ændre på de dynamikker som ikke lever op til lovgivningen. Så hvis regnskabet ikke er blevet indsendt indenfor den givne tidsramme, eller man endnu ikke har fundet en revisor, får man et tidsrum til at oprette skaden. 

Vi har modtaget besked om tvangsopløsning, hvad nu? 

Der er heldigvis stadig råd at hente for din virksomhed. Erhvervsstyrelsen giver som tidligere nævnt virksomhederne en frist, til at opfylde de ovenstående krav. Hvis firmaet er solvent, vil det derefter være muligt at søge om en genoprettelse. Dvs. hvis firmaets formue er større end den udstående gæld, vil dette kunne genoprettes og fortsætte normal drift. Har virksomheden ikke udbedret bruddene inden fristens udløb, vil tvangsopløsningen blive en realitet. Er firmaet insolvent og mangler aktiver til at betale kreditorer, leverandører, banken eller SKAT, vil der blive indgivet en konkursbegæring. Dette sker ikke af sig selv, men inberettes af ejeren/ejerne eller de forsømte kreditorer. Har virksomheden ikke midlerne til at indgive en konkursbegæring, vil Erhvervsstyrelsen og Skifteretten anmode om gennemførsel af tvangsopløsning. 

Hvordan forløber processen?

Hvis Skifteretten har påbegyndt processen omkring firmaets opløsning, vil det i de fleste tilfælde stadig kunne genoprettes. Der udnævnes en likvidator, som dernæst sælger ud af firmaets aktiver og derved betaler dennes kreditorer. Likvidatoren skal godkende genoptagelsen af virksomhedens drift på en generealforsamling, men er ikke nødsaget til at godkende den. Det anbefales derfor altid at handle hurtigt, hvis man modtager besked omkring tvangsopløsning af ens egen virksomhed. 

Det er altid anbefalelsesværdigt at ansatte fagfolk som advokater og revisorer, til at gennemgå firmaets aktiver/passiver og muligheder angående situationen. 

 

Hvis du vil vide mere om hvordan man undgår tvangsopløsning, læs da med her: tvangsopløsning