Ikke-kategoriseret

Sådan genvinder du gnisten i dit parforhold

Vores samfund har på mange måder skabt en forestilling om det ideelle parforhold. Men det kan være svært at leve op til denne forestilling. For i virkeligheden forløber det bare sjældent helt så let og gnidningsløst, som vi er vant til at se i Hollywoodfilmene.

Det kan være, I er uenige om, hvor stor en del af økonomien, der skal forvaltes til opsparing kontra fornøjelse, perspektiverne på børneopdragelse er forskellige, chefen er irriterende, svigermoren er kontrollerende – og så videre, og så videre.

Et par består af to forskellige mennesker, der ser forskelligt på verden og kommer med hver deres pakke af udfordringer.

Det er der intet dårligt ved – så længe man formår at bruge forskelligheder og udfordringer som en rampe for udvikling.

Helt normalt

Stort set alle par vil på et eller andet tidspunkt i deres forhold opleve modvind og forskellige former for udfordringer. Det kan være at I er uenige og kommer med forskellige perspektiver og udgangspunkter, måske kommer I ofte op at skændes, måske er I utilfredse med jeres sexliv eller har forskellige forventninger til dette.

I sådanne situationer, hvor I ikke selv formår eller har haft held til at løse op for knuden, kan det være rigtig gavnligt at få hjælpe af en udenforstående i form af en parterapeut. Det gælder uanset om jeres forhold er nyt og I stadig er nyforelskede, eller hvis I allerede har mange års forhold på bagen.

Den svære kunst at lytte og forstå

Der kan være mange forskellige udfordringer i et parforhold, men de mest almindelige udfordringer har ofte noget at gøre med, at man som par har svært ved at kommunikere og gå i dialog uden angreb eller (fejl)tolkning. Måske har du så travlt med at tale og prøve at få den anden til at forstå de mange vigtige pointer, du selv synes, at du har.

Men i farten glemmer du helt at lytte til, hvad det egentlig er, at den anden part prøver at fortælle dig. Eller måske lytter du, men du lytter bare ikke sådan RIGTIG efter.

Derfor tror du, at du forstår, hvad din partner prøver at fortælle dig eller er utilfreds med – selvom det i virkeligheden er noget helt andet, han eller hun prøver at formidle.

Parterapi kan hjælpe jer videre

Ved at gå i parterapi (se for eksempel  her, hvis du kigger efter Terapi i Århus) lærer I at blive bedre til at lytte til hinanden og at kommunikere på en konstruktiv måde, hvilket vil føre til færre konflikter og skænderier og en større forståelse for hinanden. I lærer at blive bedre til at lytte til hinanden frem for at angribe og fejlfortolke, og det vil blandt andet fremme jeres tilknytning til hinanden, sådan så igen kan blive glade for hinanden og jeres liv sammen.

I sidste ende vil I opleve, at jeres forhold faktisk vil kunne blive endnu stærkere, end det oprindeligt var. Parterapi er altså en nyttig ressource til at lære, hvordan man håndterer de udfordringer, der end måtte være.