Ikke-kategoriseret

Reenactment af vikingetiden: At genskabe fortiden i nutiden

Vikingetiden 

Perioden der i dag betegnes som vikingetiden, omfatter tiden fra ca. 800-1050-tallet. Ordet viking blev anvendt under vikingetiden og betød dengang sørøver eller hærdfærd til søs. 
Det der særligt definerer vikingetiden, er de store togter, der udgik fra Skandinavien, samt erobringerne og bosættelserne i fremmede lande, såsom Danmarks plyndring af Paris 845, bosættelserne i England i 800-tallet og Normandiet i 900-tallet, samt erobringen af England i 1013 og igen i 1016. Vikingetiden danner overgang mellem forhistoriske tider og middelalderen og i løbet af de 250 år som perioden varede, introduceredes mange grundlæggende nyheder, som slog rod og udviklede sig. Før kristendommen og kirker opstod der blandt andet byer og bybefæstninger, kongelige borge og kongemagten ekspanderende. Derudover blev nye specialiserede skibstyper udviklet, samt et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift. Vikingetiden bidrog til en europæisering af Danmark og dansk kultur, særligt i anden halvdel af 900-årene. Vikingetiden er også den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder.

I dag ses der en stigning i interessen for vikinger både i Danmark og internationalt. Når almindelige mennesker lever sig ind i fortiden, går rundt i vikingtøj eller holder sommerferie i en jernalderlandsby, gør de det der på moderne sprog betegnes som reenactment. 

Reenactment af vikingetiden

Anette Warring, der er professor i historie på Roskilde Universitet og medforfatter til en ny bog, der undersøger reenactment for at finde ud af, hvad der driver almindelige mennesker til at leve som vikinger, udtaler følgende: 

– Reenactment drejer sig om at genskabe fortiden og bruge kroppen, når de tager fortidigt tøj på, laver mad over bål eller bor i lejr, fortæller hun og forklarer, at forskerne har talt med familier, der holder Valgfri sommerferie i en jernalderlandsby.

Fænomenet reenactment opstod i 1960\’erne, hvor grupper med interesse for vikingetiden baserede deres levendegørelse på historiske kilder og anden forskningsmateriale, men også på det romantiserede udtryk i populærkulturen. Dog ses der i dag en tendens til at genskabe vikingtiden og livet på kilder og fund, for at opnå et autentisk og mere udtryk. Mange reenactmentgrupper deltager i genopførsler af vikingeslag, såsom Moesgård Vikingetræf, hvor omkring 1000 aktører og  20.000 gæster deltager, hvilket gør det til Nordens største vikingemarked. Ved Tissø afholdes der et vikingemarked i starten af oktober med omkring 3.000-3.500 besøgende. På flere middelaldermarkeder, som blandt andet Københavns Middelaldermarked, er der også vikingegrupper der optræder med genopførsler.