Ikke-kategoriseret

Derfor er firmamassage godt for dine ansatte

Mange ansatte, der arbejder på kontor, har ofte stillesiddende opgaver foran computeren hele dagen. Det kan desværre ofte resultere i ubehagelige og generende smerter i kroppen. To ud af tre kontorarbejdere oplever f.eks. smerter i nakke og håndled som resultat af deres skærmarbejde. Det er derfor vigtigt at kontoransatte holder jævnlige pauser i løbet af dagen, f.eks. ved at rejse sig og bevæge kroppen. En anden løsning med dokumenteret effekt er også firmamassage

Der er faktisk flere fordele ved at få en ordning, hvor dine medarbejdere modtager regelmæssig massage:

  • Massage har en stress-sænkende effekt. Under en massage bearbejdes muskler og væv i hele kroppen, og medarbejderen får lov at slappe af. Massagen har også en positiv virkning på blodtrykket, som måske kan være let forhøjet i en hektisk arbejdsdag. 
  • Mindre sygefravær. Massage har den fordel at blodet cirkulerer bedre og der kommer mere ilt til kroppens celler. Samtidig frigives affaldsstoffer i kroppen og renses ud. Dine medarbejdere vil derfor med regelmæssig massage opleve en forbedret sundhed og et mere robust immunforsvar.
  • Smertelindrende effekt. Massøren kan gå ind og målrette problemområder i kroppen, f.eks. smerter i iskias, lænd eller ryg. Videnskabelige studier viser at massage har god effekt på f.eks. lænde- og rygsmerter, som hyppigt optræder blandt ansatte med skærmarbejde. 
  • Mere energi, overskud og motivation. Massagens sundhedsfremmende effekt booster kroppens energi og dine medarbejdere vil derfor føle større energi og overskud når de er på arbejde. 

Moderne arbejdspladser er i dag opmærksomme på at være attraktive for både nuværende og potentielle medarbejdere. Arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel er også vigtige faktorer, der påvirker arbejdets kvalitet. Med firmamassage kan du skabe en kultur på arbejdspladsen, der viser at du tager dine medarbejderes trivsel alvorligt. Et ekstra plus er at massageydelsen kan trækkes fra i skat, f.eks. som led i en sundhedsordning.

Det er nemt at få en massageordning

Det er meget fleksibelt at arrangere firmamassage, f.eks. kan massøren komme ud på arbejdspladsen ugentligt, månedligt eller noget helt tredje, alt efter hvilket behov, der er i virksomheden. Via online booking bestiller medarbejderen nemt tiden og massøren sørger for at medbringe:

  • Briks eller massagestol
  • Lagner, olier, klude mm.

Så kan medarbejderen lægge sig ned på briksen og få en professionel, helsende massage og vende tilbage til arbejdet med fornyet energi. Du kan forvente at dine medarbejdere vil få behandling af professionelle og dygtige massører, som er gode til at skræddersy behandlingen til den enkeltes problemområder og behov. 

Der er derfor mange fordele, både sundhedsmæssige, mentale og økonomiske, til at indføre massage for dine ansatte.